Forside

🥓 Stegt flæsk og et tankevækkende oplæg


Kom og vær med til en hyggelig aften i Skovby Forsamlingshus, hvor vi starter med det bedste, vi ved:
Stegt flæsk med persillesovs og gode samtaler ved bordet.

Vi sætter rammen for en afslappet aften med fællesspisning, grin og nærvær – lige som det skal være.

Når vi har spist godt og haft tid til at snakke sammen, får vi besøg af Kristian Skovhus fra Galten, tidligere kriminalinspektør og udsendt i Palæstina som en del af EU’s politimission.

Han vil give et personligt og nuanceret indblik i konflikten mellem Israel og Palæstina.
Et emne mange af os følger med i – og måske også synes er svært helt at finde rundt i. Her er der plads til refleksion og flere perspektiver.

📅 Onsdag den 20. maj kl. 17:30
📍 Skovby Forsamlingshus

____________________________________________________________________________________


Spillemyndigheden besøgte Skovby Forsamlingshus

Onsdag den 22. april havde Skovby Forsamlingshus besøg af Spillemyndigheden til et vejledende serviceeftersyn af husets bankoaktiviteter. Formålet var at gennemgå reglerne for almennyttig banko og sikre, at aktiviteterne lever op til den nye lovgivning.

Efter en grundig gennemgang kunne Spillemyndigheden konstatere, at Skovby Forsamlingshus overholder reglerne for almennyttig banko. Overskuddet fra bankospillet er med til at støtte fællesspisninger, markeder, koncerter, repaircaféer og mange andre aktiviteter i huset.

Forsamlingshuset arbejder nu videre med at gøre information og regler endnu mere synlige for alle deltagere.

___________________________________________________________________________________

Hyggestedet er kommet godt fra start

🌿 Hyggestedet 🌿


🌿 Hyggestedet 🌿 i Skovby Forsamlingshus er kommet rigtig fint i gang med stor tilslutning og mange hyggelige aftener omkring håndarbejde, strik og kreative projekter.

Det fælles udgangspunkt er glæden ved at være kreative sammen, og netop kombinationen af håndarbejde, kaffe og hyggeligt samvær har skabt stor interesse blandt deltagerne.

Der er allerede aftalt tre nye datoer i efteråret, og inden da glæder vi os til næste aften mandag den 18. maj kl. 19.00–21.00.

Har du lyst til at være med, så tag dit håndarbejde, strikketøj eller kreative projekt under armen og kom til et par hyggelige timer sammen med andre med samme interesse.

Pris: 20 kr. inkl. kaffe.

____________________________________________________________________________________

Etape 2 er færdig

Ny havestue og depot skaber endnu flere muligheder

Vi er stolte af at kunne fortælle, at etape 2 i udviklingen af Skovby Forsamlingshus nu er færdig. Med etableringen af en ny havestue og et funktionelt depot har huset fået et markant løft – både i forhold til brugsmuligheder og daglig drift.

Vil du vide mere om vores ombygning og fornyelse? Så klik her og læs mere ➡️
https://skovby-galten-forsamlingshus.dk/udvikling/

____________________________________________________________________________________

Galten Skovby “Repair cafe” 🧰🔨

Første onsdag i hver måned, kl. 16.00-18.00


Et fællesskab i udvikling – Stærk frivilliggruppe 🌟

Vi er utrolig glade for, at en stærk gruppe frivillige allerede er engageret i ombygningen af Skovby Forsamlingshus. Samtidig åbner vi nu op for endnu flere hænder – og hjerter. Har du lyst til at blive en del af et aktivt fællesskab og et lokalt forankret projekt, der gør en forskel for hele Galten-Skovby, så vil vi meget gerne høre fra dig 🤝.

Det kræver ingen særlige forudsætninger – kun lysten til at være med i et fællesskab 🌟 og bidrage til et projekt, der bygger bro mellem generationer og styrker livet i lokalområdet.

For yderligere information: Formand Edith Gosvig, tlf. 40607273, e.gosvig@gmail.com
https://skovby-galten-forsamlingshus.dk/udvikling/

Kalender

Ugentligt

Månedligt

Maj

Køb billletter her:

https://skovbyborgerforening.nemtilmeld.dk/17

September

Oktober

November

Lej forsamlingshuset

Har du lyst til at leje eller lave dit eget arrangement i forsamlingshuset?

Scroll to Top
Verified by MonsterInsights